Tal så du bliver hørt. Stemmetræning og performancetræning.

Artikler

Syng i brusebadet

singing in the shower 2.jpg

Hjælper det at synge i brusebadet? ja, det gør det! Det er vigtigt at bruge stemmen i hele dens omfang jævnligt, ellers vil du opleve at du får et meget lille omfang at bruge, og stemmen bliver kedelig og unuanceret at høre på. Stemmelæberne er muskler, der skal trænes, strækkes og røres ligesom alle andre muskler i kroppen. Man skal bruge alle afkroge af stemmen, derfor kan du med fordel synge i det høje og dybe register, synge kraftigt, lavt, grimt, smukt osv.

En god morgenopvarmning er ideel, derfor er brusebadssang er en herlig og energigivende måde at starte dagen på. Luk evt døren, lav din egen lille fest og hold dig ikke tilbage.

Vort modersmål er dejligt…..

Ja, det er det, men man må erkende, at vi ikke har meget musik i vores sprog. Hvis man sammeligner med vores svenske naboer eller med englænderne og italienerne, vil man bemærke, at de har de meget mere dynamik og afveksling i sproget – der er simpelthen mere melodi i sproget også i deres almindelige daglige tale. Det danske sprog har tendens til at ligge “bagest i munden”, dvs man taler lavt i mellemregisteret, der er ikke meget afveksling i tonelejet og rigtig mange mumler. Det behøver ikke være sådan, vi kan sagtens få mere musik ind i sproget, men det kræver, at du tør være modig, at du udfolder stemmen i de forskellige registre, også når du taler med kollegaer og venner i hverdagssammenhænge.

Det må gerne være sjovt.

Det er meget sjovere og har mere gennemslagskraft, hvis du indfører dynamik og melodi i sproget. Prøv i dag at se hvad der sker med dig og din stemme hvis du prøver, at gøre din tale mere levende og musikalsk.

Sanne Graulund