Tal så du bliver hørt. Stemmetræning og performancetræning.

Artikler

Stemmen er sjælens spejl

Din stemme "afslører" dig - både når du er glad og mindre oplagt. Derfor kan du bevidst lade energien i din stemme afgøre, hvordan dine tilhørere hører og opfatter dit budskab.

stemmen spejl 2.jpg

Man siger at øjnene er sjælens spejl.

Det samme kan man også sige om stemmen. Øret kan opfange og differentiere over 3 millioner forskellige lyde. Når vi lytter, er det ikke kun øret, der arbejder. Hele kroppen og hele dit system kan, uden at se den der taler, fornemme hans eller hendes følelser og sindstilstand. Vi spejler således på vores egen krop, hvordan andre har det. En grådkvalt, skælvende eller jublende stemme afspejler tilstande der er nemme at afkode, men vi opfangerogså langt mere subtile signaler som nervøsitet, træthed, sexuelle undertoner eller tvivl.

 

Dette foregår instinktivt og ofte er vi ikke klar over at vi har opfanget det, og alle opfanger på forskellige niveauer, alt efter hvor meget de kan mærke sig selv. Og det er blandt andet disse signaler som afgør, om vi synes en person har troværdighed eller ej, om vi lytter intenst eller keder os. Det siger sig selv at politikere og mediefolk skal være meget opmærksomme på deres stemme. Hvis den er afbalanceret, velklingende og i god form vil den afspejle integritet, selvsikkerhed, autencitet og power.

Sanne Graulund