Tal så du bliver hørt. Stemmetræning og performancetræning.

Artikler

Syng dig til bedre præsentationer

Stemmen har godt at at blive brugt. Både i det dybe og det høje leje. Så hold dig ikke tilbage!

syng dig til bedre præstatiner.jpg

Hjælper det at synge? JA! det gør det. Når du synger, skal der “mere til”. Mere luft, mere lyd, mere klang, mere energi og der skal bruges flere kræfter. Man kan ikke bare stå helt stille og synge. Det lyder ikke godt, og det er kedeligt at se på. Alt dette kan du overføre til dine præsentationer. Med andre ord: Der skal mere til! også når du “bare” skal gennemgå et budget eller en powerpoint-præsentation. Du er nødt til at give mere af det hele og fremfor alt – mere af dig selv.

Når du tager timer hos mig synger vi en masse sange, du kan lide. Det kan godt være det er længe siden, du rigtig har sunget igennem, men det ligger helt sikkert derinde et sted og det vil rigtig gerne ud. Der er utallige undersøgelser, der viser at sang og stemmeudfoldelse er godt for helbredet, for humøret, for vores velbefindende og det styrker dine kreative sider.

Start i dag.

Hvis du er en af dem, som kun synger i kirke juleaften og ellers aldrig, kan du prøve at starte i dag.

På vej op af trappen, på cyklen eller et sted hvor du er alene. Bare syng lidt. Se hvad der sker. Gerne i hele stemmens omfang, højt og lavt.

Hvis du plejer at synge en gang imellem, så giv den ekstra gas. Syng med derhjemme når du hører musik, i bilen eller stil dig op på en stol og syng en hel sang fra start til slut.

Stemmen har godt af at blive brugt, ellers bliver vores stemmeomfang alt for lille.

Når du nu er begyndt at synge i større eller mindre grad, kan du begynde at bruge musikken i sproget.

Der er masser af musik i det danske sprog, så prøv at lege lidt med registrene og brug dynamikken i dine sætninger.

Sanne Graulund