Tal så du bliver hørt. Stemmetræning og performancetræning.

Stemmeknuder - miste stemmen

Hvis stemmen er helt væk

Stemmeknuder

Er du bange for at miste stemmen?

  • Er du hæs hele tiden?

  • Bliver du meget hæs?

  • Har du altid meget luft på stemmen?

  • Mister du stemmen ofte?

  • Er der områder af stemmen, der er væk?

Så er det tegn på, at noget er galt. Du skal først og fremmest gå til halslægen og få kigget på stemmebåndene.

Hvis der er ødemer (hævelser på stemmebåndene), skal du bruge stemmen så lidt som overhovedet muligt og måske holde en stemmepause - nogle gange i et godt stykke tid. Derefter skal genoptræningen i gang.

Når stemmen skal tilbage i god form, skal man kigge på hele personen. Dine vaner, soverytme, velbefindende og stress niveau. Hvis stemmen har været helt væk, er det et tegn til dig om, at noget skal ændres radikalt.

Du skal både lave afspænding og træning. Det inviterer til en masse gode timer med stræk, indåndingstræning, udåndingstræning og stemmearbejde. Så får du nye, gode vaner, der holder resten af livet.